Niels Gammelgaard

19.5. – 17.7.2022

Designer Niels Gammelgaard har gennem tiden tegnet et væld af møbler for IKEA. Det første tilbage i 1975. En dag fandt han sine egne IKEA-designs på et svensk loppemarked. Derfra tog samlingen fart – og nu er Niels Gammelgaards LOPPIS-fund blevet til en udstilling her i Bygning A.

Flere end 50 forskellige designs, jævnt fordelt over perioden 1975 til og med 2005, er det blevet til. Klapstole, lænestole, stabelstole, sofaer, borde, reoler. Stole i farvet metaltråd, i klare plastfarver, i stålrør. De fleste er uden skind, uden stof.

Mange af møblerne sender os direkte tilbage til teenage- eller børneværelset: “Kan du huske den der?” Og alt andet ville også næsten være underligt. Stolen Järpen (på fotoet herover er det den hvide metal-lænestol) solgte i enorme stykantal, op mod 4.000 om ugen, i mange år.

Med denne udstilling kravler vi henover bunker og ind bagerst, hvor Niels også har været, på et svensk loppis og finder møblerne frem igen.